soif2020_hvid_rgb.png

Hockey

Hockey er et sjovt og hurtigt spil, der spilles på en bane omgivet af bander

Hockey

Hockey på festivalen
Hockey er et sjovt og hurtigt spil, der spilles på en bane omgivet af bander. Der spilles med flad puck af halvhård plast. Der er målmand og fire markspillere på banen ad gangen på hvert hold. Hvert hold må max bestå af otte spillere.

Alle hold vil spille mindst tre kampe, kamptiden afhænger af antal tilmeldte hold. Lørdag formiddag spilles der testkampe, og med udgangspunkt i testkampene inddeles holdene i to eller flere puljer, og derefter starter turneringen. 

Discipliner
I år tilbydes en turnering på både stor bane (A-, B- og C-hold) og lille bane (D- og E-hold). Hvis man ved, hvilket niveau holdet har, må man meget gerne skrive det på ved tilmeldingen. 

For A-, B- og C-hold spiller vi unified, hvilket vil sige, at trænere, forældre og andre må spille med. Der må kun være én person uden handicap (partner-spiller) på banen ad gangen pr. hold, og denne spiller skal være på sammen niveau som resten af holdet eller dårligere.  

Hvem kan deltage?
Klubber og evt. værksteds- og institutionshold.

Hvis der er nok enkelttilmeldinger, vil disse spillere blive samlet på eget hold, ellers bliver de fordelt på de øvrige tilmeldte hold.

Spillerne skal selv medbringe det nødvendige udstyr (benbeskyttere, hockeystave osv.)

Regler
Regelsættet kan hentes her (dog vil den store bane ikke være helt så stor som ifølge reglerne).

Samarbejdsforening og lokalitet på festivalen
Hockey afvikles i samarbejde med Kolding Handicap Idræt.
Arena Syd, Idrætsvej 3, 6580 Vamdrup

Yderligere information om hockey på SOIF
Anders Neupart
Mail: aneupart@hotmail.com
Mobil: 6046 8300 (kan kontaktes efter kl. 14).