Ridning Trænings- og iagttagelsessamling 2026
Special Olympics Ridning Trænings- og iagttagelsessamling d. 21.-22. november 2026
Hvor:
BIOMEQ hestesport & rehabiliterings Center, Maglebyvej 11, 4671 Strøby
Overnatning:
Danhostel Stevns, Ved Munkevænget 1, 4660 Store Heddinge
Hvornår:
Lørdag d. 21. november 2026 fra kl. ca. 11:00 til
Søndag d. 22. november 2026 kl. ca. 15:00.
(Tidspunkt kan ændres i forhold til antal tilmeldte deltagere)
Hvem kan deltage:
For at deltage i Special Olympics skal man være mindst 8 år (dog 16 år ved World
Games) og have et udviklingshandicap, eller have generelle indlæringsproblemer.
Der ligger ikke IQ-målinger til grund for denne definition, men man skal i hverdagen
(skole, arbejde, familieliv, boligsituation) være afhængig af særlige pædagogiske
støtteforanstaltninger.
Ifb. med World Games er der ikke umiddelbart en vægtgrænse for rytterne, med det
forekommer ofte i øvrigt i Special Olympics regi, da det er dem, der stiller heste til
rådighed, der bestemmer en eventuel vægtgrænse. Dette af hensyn til
hestevelfærd.
Der er ingen øvre aldersgrænse for deltagelse.
Der er også mulighed for deltagelse for dem, der ud over udviklingshandicap
/indlæringsvanskeligheder har et fysisk handicap.
Det kan umiddelbart være svært at sætte en nedre grænse for hvor lille et
udviklingshandicap kan være, men det er vigtigt, at rytteren har et erkendt
handicap og kan identificere sig med denne gruppe.
Der rides – som altid i Special Olympics regi – på LÅNT hest, som stilles til rådighed
af rideklubben.
Iagttagelse forud for Special Olympics
Ud over træning vil samlingen også give mulighed for at iagttage rytterne forud for
udtagelsen til Special Olympics World Summer Games 2027 i Santiago, Chile.
Det er dog ikke en forudsætning, at man ønsker at komme i betragtning til World
Games – Alle er meget velkomne til at deltage i samlingen og få glæde af
træningen.
Antal deltagere: Rytterne registreres i den rækkefølge de tilmelder OG indbetaler for tilmeldingen.
Pris: 675,00 kr. pr. deltager – beløbet betales ved tilmelding til flg. konto:
Reg.nr. 6191
Kontonr. 0012300743
På overførslen skrives: 4310-41153-202107 + dit navn
Beløbet dækker: Overnatning, hesteleje, leje af faciliteter, undervisning og
bespisning.
Tilmelding: Pr. mail til karin.lindved@hjrk.dk
Sidste frist for tilmelding: Fredag d. 13. november 2026
Samlingens indhold:
På samlingen vil der være teori omkring programridning, hvor I vil blive guidet i, hvad
det er, dommeren gerne vil se i programmerne, og efterfølgende dressurtræning.
Der vil være fysisk træning, working trails, hygge, samvær, samarbejdsøvelser mv.
Desuden vil der være info omkring hvad der kræves af en rytter ifb. med World
Games.
Dressurprogrammer:
Du kan tilmelde dig følgende niveauer:
• Grad A: Skridt-trav-galop
• Grad B: Skridt-trav
• Grad C: Skridt
Når du har tilmeldt dig, vil jeg maile programmet til dig, så du kan nå at kigge på det
inden samlingen, men du behøver ikke kunne programmet udenad.
Som altid i Special Olympics Ridning, må du have oplæser på programmet.
Vedr. World Games 2027
Som afslutning på samlingen sætter vi fokus på World Games 2027. Her
informeres om hvad det kræver at deltage, herunder økonomi, træning og
forberedelser frem mod stævnet. Derudover vil et forældrepar, som tidligere har
haft en deltager med til World Games, dele deres erfaringer, ligesom en tidligere
deltager vil fortælle om sine oplevelser.
Pårørende og forældre er meget velkomne til at deltage i dette programpunkt, og
der vil være mulighed for at stille spørgsmål.