Tilmeldingen er lukket – vi er klar til idrætsfest i Roskilde
Ca. 1.200 deltagere kan nu se frem til en weekend fyldt med idræt, fællesskab og store oplevelser i Roskilde under Special Olympics Idrætsfestival 2026.
Tilmeldingen til Special Olympics Idrætsfestival 2026 er nu lukket, og vi glæder os til at samle omkring 1.200 deltagere i Roskilde den 29.-31. maj.
Deltagerne skal dyste i 12 idrætsdiscipliner: atletik, badminton, boccia, bordtennis, bowling, floorball, fodbold, golf, gymnastik, håndbold, ridning og svømning.
Festivalen handler ikke kun om konkurrence, men i høj grad også om trivsel og fællesskab. Med Healthy Athletes-programmet får deltagerne mulighed for at gennemføre fire forskellige sundhedsscreeninger, og der bliver rig mulighed for at dyrke de sociale fællesskaber – ikke mindst til en festaften, der samler det hele.
Vi glæder os enormt meget til at se jer alle til en fantastisk idrætsfestival!
Mere praktisk information om program, indkvartering og transport sendes ud i de kommende uger.
Special Olympics Idrætsfestival 2026
📍 Roskilde
📅 29.-31. maj
Deltagere:
• Ca. 1.200 deltagere
Særligt fokus:
• Healthy Athletes-programmet: Fire sundhedsscreeninger
• Fællesskab og sociale aktiviteter
• Idræt, motion og konkurrence
Idrætter:
• Atletik
• Badminton
• Boccia
• Bordtennis
• Bowling
• Floorball
• Fodbold
• Golf
• Gymnastik
• Håndbold
• Ridning
• Svømning