SOI_Logo_horisontal_rød.png

Golf

Golf er en friluftssport, der giver mulighed for at opleve det danske vejr, naturen og mange dyrearter, alt imens man får motion og en masse udfordringer.

Golf

I 2020 skal der spille på en af landets mange dejlige golfbaner, nemlig banerne ved Frederikshavn Golf Klub.

Golf på festivalen
Ved årets festival vil der være aktiviteter for både øvede golfspillere – dem med DGU-kort – og for let øvede og nybegyndere.

De øvede skal spille en Unified-turnering (makker-turnering) over 18 huller lørdag og en individuel match over 9 huller søndag. Til Unified-turneringen kan man enten medbringe egen partner (makker, som også skal tilmeldes) eller få tildelt en partner fra Frederikshavn Golf Club.

For de let øvede og nybegynderne vil der være instruktion med klubbens trænere, øvelser og konkurrencer om lørdagen, samt en lille afslutningsmatch på klubbens par 3-bane om søndagen.

For let øvede og nybegyndere vil der være mulighed for at låne udstyr samt træningsbolde som en del af deltagergebyret.

Discipliner
- 18 hullers Unified-turnering (lørdag)
- 9 hullers individuel match (søndag)
- Instruktion, øvelser, konkurrencer (lørdag)
- Par 3-bane match (søndag)

Hvem kan deltage
Instruktion, øvelser, konkurrencer og par 3-bane match er for alle interesserede uanset færdigheder.

Deltagere i Unified-turneringen over 18 huller og den individuelle match over 9 huller skal have DGU-kort eller en tilsvarende udenlandsk licens og et registreret golfhandicap.

Regler
Der spilles i henhold til DGU's og R&A's regelsæt. Se reglerne her.

Lokalitet på festivalen
Frederikshavn Golf Klub
Golfvej 20
9900  Frederikshavn

Golf afvikles i samarbejde med Frederikshavn Golf Klub, - besøg deres hjemmeside her.

Frederikshavn Golf Klub er beliggende på Lerbæk hovedgårds arealer i byens nordlige udkant. Hullerne er anlagt i meget smukke omgivelser med løvskov, mange søer og store træer og må derfor betegnes som parkbane, om end der er åbne huller, hvor nordvestenvinden kan være meget i spil. Terrænet er fladt og derfor let at gå. Banen er en arkitektonisk perle med flotte greens og mange spændende huller, der næsten alle skal spilles med omtanke på grund af de omliggende søer.

Yderligere information om golf på SOIF
Lone Møller
Mail: hovgaard13@gmail.com
Mobil: 9719 5538