soif2020_hvid_rgb.png

Atletik

Atletik er for alle! Løb, spring, kast, sved på panden, masser af godt humør og mange store smil. På atletikstadion lærer du atletikdisciplinerne at kende og kommer til at konkurrere med andre, der har lyst til atletik.

Atletik

Atletik på festivalen

Du får muligheden for at prøve kræfter med bl.a. løb, længdespring, boldkast og kuglestød. Alle deltagere kan være med i flere discipliner, og der afvikles indledende heats og finaler for alle deltagere.

Lørdagens program er et gennemført Special Olympics atletikstævne i samarbejde med Roar Atletik. På Hyrdehøj Stadion i Roskilde afvikles konkurrencerne i de forskellige discipliner, og dagen afsluttes med en præmieoverrækkelse.

Atletikken på festivalen afsluttes søndag med Speed-atletik. Den lokale klub Roar Atletik byder på et alternativt og sjovt ministævne. Efter en god gang opvarmning blandes deltagere i grupper og herefter dyster holdene mod hinanden i speedlængde og speedkast samt nogle stafetter. Alle kan være med og det bliver sjovt! Man skal medbringe atletiktøjet og det store smil, så vi får en god formiddag sammen.

Begge dage er der fælles opvarmning. Husk gode sko, drikkedunk og træningstøj! Vi har ingen tribune med overdækning, så vær forberedt på at være meget udendørs i alt slags vejr.

Hvem kan deltage

Alle med lyst til at konkurrere i/prøve atletik.

Discipliner Der bliver udbudt følgende discipliner i 3 kategorier:

Kategori 1: 100 m. løb 400 m. løb 800 m. løb Længdespring m/tilløb Kuglestød

Kategori 2: 50 m. løb Boldkast Længdespring u/tilløb

Frame Running: 100 m. 400 m. 800 m.

Du kan vælge max. to discipliner enten fra kategori 1, kategori 2 eller Frame Running.

Ved tilmelding skal hvis muligt angives: - Bedste tid (fra træning eller konkurrence) på løbediscipliner/Frame Running - Bedste længde (fra træning eller konkurrence) i spring og stød/kast Ud fra disse tilmeldinger kan vi lave fair indledende heats.

Regler

Regelsættet kan hentes her.

Program

Lørdag:
08.30-17.00: Turnering
Søndag:
08.30-11.30: Fortsættelse af turnering
11.30: Medaljeoverrækkelse

Idrætsfacilitet

Roar Atletik
Hyrdehøj atletikstadion
Hyrdehøj 91
4000 Roskilde

Idrætsansvarlig

Jesper Breum Eriksen - Roar Atletik -
e-mail roar.atletik@gmail.com
Mobil 42678307
Hjemmeside www.roar-atletik.dk