Atletik
Kunne du tænke dig at lære mere og konkurrere sammen med andre, der også er interesseret i atletik?

Så tilmeld dig atletik til festivalen! Du får muligheden for at prøve kræfter med bl.a. løb, længdespring og kuglestød. Alle deltagere kan være med i flere discipliner, og der afvikles indledende heats og finaler for alle deltagere.
Atletik på festivalen
Lørdag afvikles der et Special Olympics atletikstævne i samarbejde med Sæby Atletikklub. På Sæby Atletikstadion afvikles konkurrencerne i de forskellige discipliner og dagen afsluttes med medaljeoverrækkelse.
Søndag arbejdes der med temaerne løb, spring og kast i andre omgivelser end det traditionelle atletikstadion. Her vil deltagerne blive guidet og instrueret af instruktører fra et event-team i Frederikshavn.
Begge dage er der fælles opvarmning og afsluttende udstrækning.
Husk gode sko og træningstøj!
Discipliner
Der bliver udbudt følgende discipliner i 2 kategorier:
Kategori 1 | Kategori 2 |
100m løb | 50m løb |
400m løb | Boldkast |
800m løb | Længdespring u/tilløb |
Længdespring m/tilløb | |
Kuglestød |
Du kan vælge max. 3 discipliner enten fra kategori 1 (heraf max 2 løbediscipliner) eller kategori 2.
Ved tilmelding skal - hvis muligt - angives:
- Bedste tid (fra træning eller konkurrence) på løbediscipliner
- Bedste længde (fra træning eller konkurrence) i spring og stød/kast.
Ud fra disse tilmeldinger kan vi lave fair indledende heats.
Hvem kan deltage
Alle med lyst til at konkurrere i/prøve atletik.
Regler
Regelsættet kan hentes her.
Lokalitet på festivalen:
Sæby Atletikstadion
Klostervænget 30C
9300 Sæby
Atletik afvikles i samarbejde med SIK80, - besøg deres hjemmeside her.
Yderligere information om atletik på SOIF
Anders Lenau Hedegaard
Mail: anderslenau@gmail.com
Mobil: 6171 3686