Tilmeld her
DET ER IKKE LÆNGERE MULIGT AT TILMELDE SIG TIL SPECIAL OLYMPICS IDRÆTSFESTIVAL 2024
- VI SIGER TAK FOR DEN STORE TILSLUTNING OG GLÆDER OS TIL D. 24.-26. MAJ 2024.
Special Olympics Idrætsfestival er for personer over 16 år med generelle indlæringsvanskeligheder eller udviklingshandicap og er et breddeidrætsarrangement for alle, uanset idrætslig niveau.
Man kan enten tilmelde sig den idrætsgren, man dyrker til hverdag, eller en idrætsgren, man ikke normalt dyrker, men har lyst til at prøve. Læs nærmere om deltagerkrav under de enkelte idrætter. Tilmeldingen skal ske gennem en idrætsforening, institution eller lignende, og der skal tilmeldes min. en træner/holdleder/hjælper pr. idræt for at foreningens/institutionens tilmeldinger er gyldige.
Hver idrætsudøver kan kun tilmelde sig én idræt, men i nogle idrætter – for eksempel i atletik og svømning – er der mulighed for at tilmelde sig flere discipliner. Bemærk at der i flere idrætter er et max deltagerantal - her sker tilmelding efter 'først-til-mølle'-princippet.
Hvis alle navne på f.eks. foldboldholdet ikke er kendt ved tilmelding er det muligt at tilmelde med 'navn' som Spiller 1, Spiller 2 osv. Dette skal rettes med de faktiske navne snarest muligt og senest 15. marts.
Prisen for at deltage i idrætsfestivalen er kr. 750,- pr. person inkl. indkvartering på skoler, stævnebusser, forplejning og festaften. Der reduceres ikke i prisen, hvis man fx ikke benytter skoleindkvartering eller stævnebusserne. Fakturaer udsendes efter tilmeldingsfristen den 15. marts og skal være betalt senest den 1. april. Herefter refunderes deltagerbetaling ikke.
Det er desuden muligt at købe en specialdesignet festival-T-shirt for kr. 250,-. Denne skal bestilles ved tilmeldingen.
Trænere, holdledere og hjælpere (min. 1 pr. idræt) skal tilmeldes på lige fod med idrætsudøverne. Bemærk at trænere, ledere og hjælpere af hensyn til transport til idrætsfaciliteter samt frokost lørdag også skal angive idræt.
OBS på samlet deltagerantal
Af hensyn til den samlede kapacitet, kan det blive nødvendigt at lukke for tilmeldingen før tilmeldingsfristen den 15. marts.
OBS på tilmeldingsproceduren:
Start med at oprette foreningen/institutionen, og derefter vil du modtage et link, via hvilket du kan tilmelde deltagerne (idrætsudøvere, trænere, holdledere og hjælpere).
Når du starter tilmeldingen er det en god idé at have flg. info klar på de enkelte idrætsudøvere:
- navn
- fødselsdato
- str. på t-shirt (tilkøb)
- allergi
- og i idrætter som fx atletik og svømning gerne tider/resultater i enkelte discipliner
Download tilmeldingsblanket til deltagere (idrætsudøver og træner/leder) her.